Jeg samarbejder rigtigt gerne med bloggere / influencere. Det er for mig ligemeget om du har en blog, en podcast eller er aktiv på Instagram. Det vigtigste er at samarbejdet er en fordel for os begge og at lovgivningen overholdes. Derfor har jeg skrevet disse retningslinjer her.
Jeg er egentligt ret ligeglad med om du har få eller mange følgere. Men det er klart, at hvis du har få følgere (under 3000), så er det for tidskrævende at lave en specialaftale for samarbejdet. Men derfor kan vi sagtens samarbejde alligevel. Du skal blot oprette dig ved PartnerAds her. Det er et affiliate program. Det fungerer på den måde, at hvis du sender en besøgende over til min webshop og den besøgende køber noget, så får du en procentdel af salget. Så jo flere du sender forbi, jo flere penge tjener du. Jeg indbetaler løbende til PartnerAds, som står for at det tekniske fungerer og står for at udbetale penge til dig løbende. Den model kan du bruge uanset om du er instagrammer eller blogger eller hvad du er. Du kan se her, hvordan det fungerer.