På Faktorfobi kan du købe alt indenfor svømmehjælp og sikkerhed i vand til dit barn ♡
Luffer er nok det mest kendte hjælpemiddel til at holde sig oven vande. Kombineret med et svømmebælte er svømmevinger en nem og fleksibel løsning. Fordelene ved badevinger er, at de er billige i indkøb, lette at pakke i en kuffert til ferien og holder effektivt og sikkert dit barn oppe. Du kan på Faktorfobi købe vinger fra Speedo, Beco-Sealife, Malmsten (skum armpuder), Splash About og Sunnylife. Alle er af god kvalitet og uden skadelig kemi, phtalater og BPA.
Svømmebælter findes i mange varianter. Beco-Sealife laver det velkendte skum-bælte man kender fra svømmehallerne. Det er et uopslideligt og effektivt bælte og er selvfølgelig af en årsag det svømmebælte der bruges i offentlig institutioner landet over. Bæltet fåes i en lilla udgave, som passer børn mellem 3 og 6 år og i en rød udgave som passer børn mellem 2-3 år.
Beco laver også svømmebælter med 5 blokke, som kan fjernes i takt med at barnet bliver bedre til at svømme. Bæltet passer børn mellem 2 og 6 år. Svømmebælter fungerer meget fint i kombination med luffer til et barn, der slet ikke kan svømme endnu.
Swimfin tog i løbet af ganske kort tid hele Danmarks børneflok med storm. Kort fortalt er hajfinnen lavet af hårdt skum som spændes på ryggen af barnet og dermed holder det meget effektivt oppe. Hajfinnen har den fordel at armene er fri til bevægelse og ikke selv kan afmonteres af barnet ved en fejl. En Swimfin er tilstrækkeligt i sig selv til at holde barnet oppe, men hvis man er nervøs kan man kombinere med svømmevinger.
Hvis målet er, at et barn mellem 15 og 30 kg skal lære at svømme helt uden hjælpemidler på kortest mulig tid, er Swimfin min anbefaling, da barnet ikke kan være inaktivt i vandet med en swimfin på ryggen, som det feks er muligt med luffer/bælte kombinationen. Barnet skal arbejde lidt med for at holde sig oven vande og lærer dermed hurtigere at svømme.
Dertil er det jo sejt at ligne en haj i vandet, så der er sjældent brok, når finnen skal på ;-)
Svømmeveste har for alvor gjort sit indtog i 2019. Faktorfobi forhandler svømmeveste fra Splash About, Sunny Life, Aqua Sphere og Beco.
Svømmevesten er ikke at forveksle med en redningsvest. En redningsvest er ikke så egnet ved en pool og barnet vil ikke kunne lære at svømme i en redningsvest. Svømmevesten er derimod mindre voldsom men 100% effektiv til at holde barnet oppe og samtidig øve svømmetag og benspark, samtidig yder den en sikkerhed når barnet løber rundt på stranden eller ved poolen. Svømmeveste er i disse år mere populære end luffer, bælte og swimfins.
Freds Swimtrainer har været fast på lager ved Faktorfobi i mange år og har altid været populær til vandglade babyer mellem 6-18 kg. Baderingen spændes fast både om livet og over skuldrene og sidder dermed 100% fast. Det lille barn vil opleve en høj grad af bevægelsesfrihed samtidig med at baderingen kan aflaste mor og fars arm lidt. Baderingen kan ikke vælte eller monteres forkert og er derfor et velvalgt hjælpemiddel i vand til børn mellem 0-4 år.
Petites Pommes er seneste skud på stammen indenfor svømmehjælpemidler. Petites Pommes er modsat hvad deres navn kunne indikere dansk og laver de fineste baderinge og luffer i 0,25 mm PVC, helt uden phtalater og anden skadelig kemi. Farverne har hjemme i den skandinaviske palette, meget afdæmpede og rolige for øjet. De matcher således utrolig fint de farver, der i disse år går igen i UV badetøj. Baderingen er ideel til at holde et barn oppe, der næsten kan svømme og vingerne er velegnet til børn mellem 3-6 år.